Angst og depression symptomer

Efter at coronavirus-pandemien manifesterede sig i begyndelsen af [årstal], har den daglige tilværelse i visse perioder ændret sig markant. Dette har haft en mærkbar indvirkning på mange menneskers mentale velbefindende. En ny undersøgelse fra Canada indikerer nu, at blandt børn og unge under 18 år er antallet af individer, der udviser symptomer på depression eller angst, fordoblet.

Under coronanedlukningerne estimeres disse tal at være steget til 20,5 procent for angst og 25,2 procent for depression. Kilde: Ny videnskabelig rapport fra University of Calgary. Mennesker er grundlæggende sociale væsener, og behovet for samvær med venner er essentielt. Usikkerheden omkring, hvornår virusset vil blive tøjlet, eller frygten for, at en nær slægtning bliver smittet, kan ligeledes bidrage til den negative udvikling.

I Danmark har vi tidligere observeret en lignende tendens under coronapandemien, hvor flere unge oplevede en forringelse af deres mentale helbred. Typiske symptomer på depression eller angst kan omfatte nedtrykthed, nedsat koncentrationsevne, manglende appetit, apati eller en generel følelse af uro. Hvis disse følelser genkendes, tilbyder Poul Videbech her nogle vejledende råd til, hvad der kan gøres.

Ved oplevelse af utilpashed eller sygdom er det afgørende at søge lægehjælp for at modtage den nødvendige behandling. De anbefalinger, der præsenteres i denne artikel, er ikke tiltænkt personer, der allerede er syge, og erstatter på ingen måde professionel medicinsk intervention. Ekspertens forbehold Forskere har analyseret unges mentale sundhed fra [dato] til [dato].

De involverede forskere har gennemgået 29 studier fra forskellige dele af verden. Her har mere end [antal] individer deltaget. Poul Videbech udtrykker visse forbehold over for det nye studie. Han påpeger, at der er betydelige variationer fra land til land med hensyn til forekomsten af symptomer. Forskerne har ikke undersøgt, hvorvidt de unge led af en decideret klinisk depression eller angst, men derimod om de udviste symptomer på disse tilstande.

"Dette er ikke ensbetydende, da forskerne dermed inkluderer mildere tilfælde," forklarer han og fortsætter: "Derudover er der anvendt spørgeskemaer. Her eksisterer der en risiko for, at man markerer symptomer som værende mere alvorlige, end de reelt er - eller at personer, der har det meget dårligt, slet ikke får besvaret spørgeskemaet." Imidlertid, efter flere måneders hjemmearbejde, fravær af fysisk undervisning eller sociale aktiviteter, kan det være udfordrende at overvinde depressive symptomer.

Derfor er det essentielt at dele sine følelser og tanker med sine omgivelser. Er der bekymring for fremtiden, eller hvornår pandemien vil være helt afsluttet? "Det er vigtigt at kommunikere sine bekymringer med en ven, forælder eller en anden person, man har tillid til," råder Poul Videbech. Hvis man selv har en smule overskud, er det afgørende at vise interesse for sine nærmeste.

Især forældre til børn og unge bør initiere samtaler om, hvordan børnene har det, fremhæver han. Fysisk aktivitet, især holdsport, fremmer ofte socialt samvær, og mange vælger at dyrke motion udendørs.

"Når aktiviteten foregår under åben himmel, eksponeres man for dagslys, hvilket er gavnligt for både krop og sind," forklarer Poul Videbech og uddyber: "Motion bidrager desuden til at bryde følelsen af isolation, som kan opstå, hvis man har opholdt sig indendørs i længere tid." Man står måske kun op få minutter før den virtuelle undervisning begynder, og aftensmaden består af slik, man selv har udvalgt, indtaget i sofaen.

Derfor er det også afgørende at fastholde eksisterende gode vaner eller etablere nye, nu hvor hverdagen er ved at vende tilbage til normalen.