Antal kræftpatienter i danmark

Danmark indtager desværre en uheldig førsteplads i Norden, når det handler om kræfttilfælde og kræftrelaterede dødsfald. Landet har en beklagelig førerposition i regionen, både hvad angår antallet af borgere, der diagnosticeres med kræft, og antallet af patienter, der bukker under for sygdommen. Den primære årsag til denne situation kan spores tilbage til den danske befolknings livsstil.

Allerede i de yngre aldersgrupper, hvor forekomsten af kræft og dødeligheden generelt er lavere end hos ældre, viser Danmark en negativ afvigelse. Således var der eksempelvis 26 tilfælde pr. million indbyggere i Danmark, mens tallet i Finland var 22, i Sverige 19 og i Norge 18. Disse data fremgår af Nordisk statistisk årbog. Jo ældre aldersgrupperne bliver, desto mere markant træder denne uheldige tendens frem.

I Finland var tallet 38, og i Norge 33. Disse oplysninger er baseret på statistikker fra den nordiske kræftdatabase, Nordcan.

Livsstilsfaktorer som kost, rygning og alkoholforbrug spiller en væsentlig rolle. En af de væsentligste årsager til den højere dødelighed af kræft i Danmark er, at en større andel af befolkningen rammes af sygdommen, forklarer Gerda Engholm, seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelse. Hun tilskriver dette danskernes livsstil, som adskiller sig fra de øvrige nordiske landes.

Denne opfattelse bekræftes af overlæge Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen: "Vores levevis er forskellig. Vi har et højere forbrug af tobak og alkohol, flere seksuelle partnere - hvilket naturligvis påvirker risikoen for HPV-infektion og dermed livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Disse faktorer er indbyrdes forbundne, og tallene afspejler sandsynligvis den måde, vi vælger at leve på," udtaler han.

Disse tendenser understøttes yderligere i Nordisk statistisk årbog. Kun 76 procent af danske mænd er daglige ikke-rygere, mens dette tal i Sverige er hele 88 procent. Og når det gælder alkoholindtag, konsumerer danskerne flere liter ren alkohol årligt end både nordmænd og svenskere. Finnerne ligger dog kun marginalt under danskerne.

Den finske kræftdødelighed er da også højere end både nordmændenes og svenskernes. I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 indbyggere 4,2 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Svenskerne, som ellers er moderate i forhold til rygning og alkohol, ligger dog en smule højere med 7,0 skilsmisser. Der er tre primære årsager til, at flere kræftpatienter afgår ved døden i Danmark.

Ikke blot fører den danske livsstil til en højere forekomst af kræft, men også til en dårligere overlevelse blandt dem, der rammes. Gerda Engholm fremhæver tre overordnede faktorer. For det første har en betydelig andel af danske kræftpatienter andre sygdomme i forvejen, hvilket svækker deres evne til at tåle den nødvendige kræftbehandling. Igen peger årsagen tilbage på danskernes livsstil, som generelt fører til dårligere helbred.

For det andet er danskerne mindre tilbøjelige til at søge læge ved tidlige symptomer, hvilket resulterer i en senere diagnose og dermed forsinket behandling. For det tredje er der systemrelaterede udfordringer, herunder længere ventetider fra symptomopdagelse til lægekonsultation, diagnose og endelig behandling. "Selvom der er blevet indført kræftpakker, ser vi endnu ikke en markant forbedring af ventetiderne," konstaterer hun.

Ole Andersen er dog ikke fuldstændig enig. Han anerkender, at der er sket fremskridt, men indrømmer, at der stadig er plads til optimering. Kan vi indhente vores nordiske naboer? At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande er en ubestridelig kendsgerning, men Ole Andersen er en smule mere optimistisk, når det kommer til udviklingen i vores position.

Gerda Engholm deler ikke denne optimisme. Ændringen er derfor ikke særlig markant. "Hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England har traditionelt ligget i bunden, men vi har set større fremskridt i Danmark end i England," påpeger hun. Højere priser på tobak kan reducere forbruget. Begge eksperter er enige om, at en ændring af danskernes livsstil er afgørende for at opnå samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland.

Ansvaret for at skabe disse ændringer ligger dog ikke udelukkende hos borgerne, understreger Gerda Engholm. Undersøgelsen konkluderer, at en stigning i realprisen på cigaretter med 10 procent hvert femte år vil reducere det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil medføre fire procent færre tilfælde af brystkræft.

Vidste du, at: Mænd har en højere kræftdødelighed end kvinder, blandt andet fordi de rammes af kræftformer med dårligere prognose, som f.eks. lungekræft, sandsynligvis fordi mange mænd startede med at ryge tidligere end kvinder. Kvinder rammes i højere grad af brystkræft, men her er overlevelsesraten relativt god. Begge køn rammes af modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes.

Kvinder udvikler ofte modermærkekræft på arme og ben, mens mænd oftere rammes centralt på kroppen - formentlig fordi de er mere udsatte for solen. Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes fra fødslen. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.