Bestyrelse forening

Ny regulering af ejeraflæsninger - Nu kræves det, at næsten alle virksomhedstyper registrerer deres reelle ejere. Diskussioner om bestyrelsesansvar i foreninger er ofte centrale, og dansk ret fastslår, at selvstændige juridiske personer, såsom ApS'er, følger et princip om begrænset hæftelse. Det betyder, at en kreditor typisk kun kan forvente, at bestyrelsen eller andre ledende personer hæfter for gæld, hvis der specifikt er indgået en aftale om dette.

Generelt kan en bestyrelse dog ikke holdes ansvarlig for gæld, uanset dens art, medmindre der er en særskilt forpligtelse hertil. Traditionelt har det krævet en betydelig omstændighed for at et bestyrelsesansvar kunne opstå, og fejlagtige beslutninger i sig selv udgør ikke automatisk et ansvar. Et relevant eksempel er en nylig højesteretsdom, hvor en bestyrelse, der var klar over, at en forening ikke kunne dække sagsomkostninger i tilfælde af et tab, ikke blev anset for at have handlet uansvarligt.

Den vindende parts advokat havde anlagt sag mod to bestyrelsesmedlemmer og hævdede, at de selv skulle betale sagsomkostningerne, da de uagtsomt havde anlagt og anket sagen, da de vidste, at de ikke kunne bære omkostningerne, hvis de tabte. Højesteret afgjorde, at bestyrelsesmedlemmerne ikke havde begået fejl, da de blot havde fulgt deres advokats anbefaling. Dommen, som er gengivet i Danske Advokaters inkassoskrifter, illustrerer dette.

Sagsomkostninger - Ingen erstatningsansvar for formand og medlemmer af bestyrelsen i en grundejerforening, der har tabt en civil sag og ikke har evne til at betale sagsomkostningerne til modparten. Grundejerforeningen G tabte en sag anlagt mod kommunen K i både by- og landsret og blev idømt sagsomkostninger.

Da G ikke betalte, anlagde K sag mod foreningens bestyrelsesformand A og et bestyrelsesmedlem, B, om erstatning. Byret og landsret frifandt A og B for at betale byretens sagsomkostninger, men dømte dem til at betale sagsomkostningerne for landsretten. Højesteret udtalte, at et medlem af en grundejerforenings bestyrelse kan blive ansvarlig for en retsstridig handling, der kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom.

Hvis en sådan bestyrelse, der ikke er en professionel organisation, handler ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, vil fejlskøn som udgangspunkt ikke udløse et ansvar for bestyrelsens medlemmer. Foreningens advokat havde anbefalet at anke byrettens dom og havde påpeget en overvejende sandsynlighed for at vinde under anken, samt at omkostningsafgørelsen var i strid med gældende praksis.

A og B forventede, at G ikke ville kunne dække sagsomkostningerne, hvis byrettens dom blev bekræftet, og at foreningen ville blive pålagt yderligere sagsomkostninger for landsretten. Højesteret fandt dog, at de ikke havde handlet ansvarspådragende ved at træffe beslutningen om at anke som anbefalet af advokaten, og heller ikke ved at undlade at sikre, at G kunne betale sagsomkostningerne til modparterne.

A og B blev derfor frifundet. Landsretten nåede frem til et andet resultat. Erik Berg.